|
Overvejer du at lave energibesparelser?
Dine energibesparelser kan være penge værd !
Når du gennemfører energiforbedringer derhjemme, får du en mindre energiregning – og du sender en mindre regning videre til miljøet. Den udvikling vil vi hos Rønne Varme A/S gerne være med til at fremme. Derfor tilbyder vi dig nu rådgivning om energibesparelser og vi giver samtidig et kontant tilskud til de energiforbedringer du vil gennemføre. I forbindelse med tilskuddet giver du os samtidig eneret til at indberette dine realiserede energibesparelser til Energistyrelsen.
NYT! Du kan nu også få fradrag i din skat for de boligforbedringer du udfører derhjemme. Læs mere her
Hvad kan du få tilskud til?
Du kan få tilskud til følgende energibesparelser:
- Forbedring af dit varmeanlæg (konvertering fra el-varme, ny unit, cirkulationspumper, isolering mm)
- Isolering
- Udskiftning af vinduer/døre og energiruder
- Varmepumpe
Du kan ikke få tilskud til allerede gennemførte eller igangværende energibesparelser. Nybyggeri og tilbygninger er heller ikke omfattet af ordningen. Vi udbetaler ikke tilskud på under 100 kr.
Hvem er omfattet af ordningen?
Ordningen omfatter alle boliger og virksomheder herunder villaer, ejendomme, virksomheder og landbrug, offentlige bygninger m.m. Tilskudsordningen gælder foreløbig til 1. maj 2012.
Hvordan gør du?
Ønsker du at ansøge om tilskud gør du følgende:
- Hent ansøgningsskemaet for tilskud til energiforbedringer af din ejendom
- De planlagte energibesparelser anføres på ansøgningsskemaet, forsynes med dato og underskrift og fremsendes til Rønne Varme A/S, inden arbejdet igangsættes.
- Accept returneres fra Rønne Varme A/S.
- Du igangsætter og gennemfører energibesparelsesaktiviteterne.
- Når de planlagte energibesparelser er gennemført, markeres dette på skemaet som forsynes med underskrift og dato. Kopi af dette skema returneres til Rønne Varme A/S sammen med dokumentation af, at energibesparelsen er gennemført - f.eks. i form af kopi af betalt faktura samt oplysning om, hvem der har udført arbejdet.
- Betalingen på 0,20 kr. pr. realiseret kWh energibesparelse udbetales til dig.
Hvad skal du huske?
Du skal have modtaget accept fra os på udbetaling af tilskud inden du påbegynder arbejdet. Når du har gennemført de planlagte forbedringer, skal du bekræfte du overfor os at arbejdet er udført. Derefter udbetaler vi tilskuddet til dig. Bemærk at vi ikke udbetaler tilskud på under 100 kr.
Husk at tilskuddet kun gælder fremtidige forbedringer og kun hvis vi har modtaget skemaet inden du går i gang. Vi forbeholder os ret til at foretage stikprøvekontroller senere.
Så husk at gemme dine kvitteringer.
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål til tilskudsordningen eller er i tvivl om hvilke besparelser du kan ansøge om tilskud til er du selvfølgelig meget velkommen til at kontakte os. | |
 |
|
|
|